Hjertelig velkommen til Kirstens klinik

Mit livs- og menneskesyn er holistisk. Det betyder jeg arbejder ud fra at begivenheder, situationer og udfordringer skal ses som én større helhed, at der er sammenhæng – altings enhed.
Siden min ungdom har jeg interesseret mig meget for, hvordan vi som mennesker heles fysisk og psykisk og genvinder kroppens balance, hvordan vi vokser, finder glæde og kraft uanset hvilken livssituation vi står i.

Gennem 20 år har jeg taget forskellige kurser og uddannelser og er eksamineret terapeut.
Løbende inspireres jeg af nye indsigter og videreuddanner mig hele tiden, og det sikrer kvaliteten i dine behandlinger.
Du kan læse mere om mine uddannelser her.

Mine arbejdsmetoder

Med udgangspunkt i det hele menneske, at det fysiske og psykiske hænger sammen, er mine behandlinger et samarbejde mellem dig og mig, hvor jeg tager udgangspunkt i dig og de situationer i dit liv, som påvirker dig.

Jeg fokuserer på recoveryorientering, dvs. håb, mening og selvbestemmelse med henblik på at få et meningsfuldt liv, selv med de begrænsninger, der kan følge med i forhold til en given livssituation.

Jeg har tavshedspligt og videregiver ingen oplysninger om dit helbred eller andre fortrolige oplysninger uden dit samtykke.

Hvordan mine behandlinger hjælper

Har du brug for forandringer og forvandling indeni dig selv og i dit liv, “sluger du kameler” for at få hverdagen til at hænge sammen, sådan det har konsekvenser for dit helbred og livskvalitet?
Genfind balancen i din krop og sjæl, og læs mere om her, hvordan mine behandlinger kan hjælpe dig.
L
æs klienternes succeshistorier her.

Klinikken

Behandlingerne foregår fra min privatadresse, hvor jeg har indrettet en klinik i rolige og hyggelige omgivelser.